75 61 83 00

Ny aflevering til Murer- og Entreprenørfirmaet Ole Sommer A/S

20. Jan 2023

Vi har netop haft fornøjelsen af at aflevere to flotte nye Yanmar gravemaskiner på hhv. 8 og 10 tons til Ole Sommer A/S.

 

Den ene blev afleveret i Odder hvor Ole Sommer-folkene er i fuld gang med alt jord, kloak, beton og murerarbejdet, til det nye sundhedshus VitaPark.

 

På pladsen møder vi maskinfører Peter og Morten Sommer, som netop har fået leveret den nye 8-tons ViO80. Og man skulle næsten fristes til at tro, at det er i anledning af Peters 30-års fødselsdag om kun 2 dage, at maskinen ankommer netop denne fredag.

 

Maskinen er ekstraudstyret med

  • Engcon EC209 DC2 med MIG2 joystick
  • Integreret gribeklo GR10
  • ePS rotationssensor
  • Leica 2D maskinstyring
  • Dozerbladsfunktion I joystick
  • Centralsmøring
  • Holder til håndskovl
  • Udvendigt trinbræt
  • Vinger på dozerblad
  • Tonede ruder

 

Maskinfører Peter er fast maskinfører på maskinen og har glædet sig til det nye grej.

 

På en anden lokation – nok én af de flotteste i Skanderborg, møder vi maskinfører Jan, i den nye 10-tons Yanmar SV100 gravemaskine.

Den er ligesom ViO80’eren også ankommet på pladsen denne fredag morgen og er også allerede godt i gang.

Ligesom Peter, er Jan også fast maskinfører i gravemaskinen, og Morten mener da også at tendensen til, at passe godt på maskinerne, måske er lidt større når det er deres ”egne” maskiner, fremfor hvis mange forskellige flyver ud og ind af maskinerne.

 

Denne er også udstyret med

  • Engcon EC209 DC2 med MIG2 joystick
  • Integreret gribeklo GR10
  • ePS rotationssensor
  • Leica 3D maskinstyring
  • Dozerbladsfunktion i joystick
  • Centralsmøring
  • Holder til håndskovl
  • Udvendigt trinbræt
  • Vinger på dozerblad
  • Tonede ruder

 

På denne lokation arbejder Ole Sommer A/S med at etablere en pumpesum til Skanderborg Forsyning. Den skal ligge 3 m under vandspejlet og rørene er nogle lidt specielle æggeformede Glasfiber rør.

 

Begge maskinførere - Peter og Jan - har forinden afleveringen, været en tur omkring vores værksted i Horsens, hvor de sammen med montørerne har gennemgået maskinens opbygning med udstyr og ønsker til placering af de forskellige funktioner.

 

 

Murer- og Entreprenørfirmaet Ole Sommer A/S er et byggefirma, som beskæftiger 50 mand og har hovedsæde i Skanderborg. Byggefirmaet kunne i 2019 fejre sit 50. års jubilæum.

Deres primære arbejdsopgaver består hovedsageligt af erhvervsmæssige opgaver for eksempelvis kommuner, forsyninger, totalentreprenører, samt private udviklere mv.

Med denne aflevering er der kommet endnu flere Yanmar maskiner til maskinparken hos Ole Sommer A/S.

 

Vi ønsker maskinførerne stort tillykke med de nye gravemaskiner.

 

Se mere om maskinerne med standardudstyr her ViO80 og SV100 

SENESTE NYT FRA MASKINER A/S

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Du er meget velkommen til at følge med i vores hverdag på de sociale medier, hvor vi ofte bringer nye opslag.

OM MASKINER A/S

Vi har mere end 35 år på bagen. Vi er landsdækkende - også med service og reservedelssalg. Vi elsker maskiner, og vi glæder os til at hjælpe dig.

OM OS