7 nye læssemaskiner til Mads Boye

07. Sep 2022

Hos Entreprenør Mads Boye ApS er ’volumen’ og ’grundighed’ nok de to ord, som beskriver det over 30 år gamle entreprenørfirmas opgaver bedst.

’Volumen’ fordi de lægger over 1.000.000 m2 sten om året, og 'grundighed' fordi det er den måde arbejdet altid udføres på – uden undtagelser.

Dertil kommer at maskinerne passes godt på, selvom det er arbejdsredskaber.

”Vores maskiner er jo arbejdsredskaber og bruges mange timer, men så snart der kommer en ridse, bliver den malet med det samme og alle vores maskiner fejes indvendigt hver dag, fordi det både ser pænere ud, og så passer man jo generelt bedre på maskiner som ser pæne ud” fortæller Thomas Karvonen – medejer af Entreprenør Mads Boye ApS.

 

Grundighed og ordentlighed er også omsat til de værdier, som gennemsyrer hele virksomhedens DNA. Både den måde medarbejderne behandles på, og også den måde vi altid har handlet maskiner på, fortæller Thomas. ”Vi har aldrig papir eller kontrakter imellem os, når vi handler. En aftale er en aftale. Sådan har vi altid gjort, og det fungerer bare” fortæller Tommy.

 

Til spørgsmålet om, hvorfor det lige blev Yanmar maskiner, som skulle erstatte de 6 tidligere Schaeff, siger Thomas ret kvikt ”jamen vi har faktisk aldrig kørt med andet. Det fungerer bare og vi har aldrig haft en læssemaskine, som er gået i stykker.
De fungerer super godt til vores type arbejde, den er stærk og den pendulophængte bagaksel giver maskinen en super stabilitet og det bruger vi enormt meget, når vi eksempelvis retter af med skovlen, og når vi kører paller med sten rundt på de store arealer”

 

Entreprenør Mads Boye ApS udfører opgaver i hele Danmark og også Sverige. Deres største styrke er maskinbelægning, hvor de både er effektive og grundige. De udfører også snerydning i Århus og de vægter altid at have nye maskiner, som derfor udskiftes efter ca. 3000 timer.

De har mange års erfaring, og de har nogle dygtige og pålidelige folk.

 

Maskinleveringen tæller i denne omgang 6 stk. Yanmar V100 læssemaskiner og 1 stk. Yanmar V80.

Alle har fået den helt store udstyrspakke med både ekstra LED lys, centralsmøring, luftsæde og special skovle. To af maskinerne er monteret med special dæk, som giver et mindre mønsteraftryk og en endnu blødere kørsel.

 

Du kan se mere om Mads Boye her https://mads-boye.dk/

 

SENESTE NYT FRA MASKINER A/S

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

Du er meget velkommen til at følge med i vores hverdag på de sociale medier, hvor vi ofte bringer nye opslag.

OM MASKINER A/S

Vi har mere end 35 år på bagen. Vi er landsdækkende - også med service og reservedelssalg. Vi elsker maskiner, og vi glæder os til at hjælpe dig.

OM OS