Midtjydsk Graderservice har fået ny grader, og den er alt andet end standard

Peter Hedegaard som har Midtjydsk Graderservice, besluttede sig for, at maskinparken skulle forøges med endnu en grader. Han har i forvejen 3 gradere i forskellige størrelser, men han ville gerne forøge maskinparken, med én af de større modeller.  

Midtjydsk Grader Service ApS v/Peter Hedegaard er beliggende i det østjyske, og startede tilbage i 2006. De udfører afretning- og anlægsopgaver i hele Danmark. 

HBM NOBAS gradere er tyskproduceret, og produktionen af HBM graderne går tilbage til 1956. I 1994 fusionerede NOBAS og HBM, og året inden, overgik ejerskabet til GP Günter Papenburg AG. I 2016 overgik produktionsfaciliteterne til nyt forenet selskab; GP Papenburg Maschinenbau GmbH 

Fabrikken ligger i Nordhausen i Tyskland, og vægter kvalitet, ordenlighed og grundighed højt.  

Som et led i beslutningsprocessen, inviterede vores sælger Tommy, Peter Hedegaard og Maskinfører Frank med på HBM fabrikken i Tyskland, så de kunne få en fornemmelse af maskinens opbygning, de anvendte komponenter og kvaliteten.

Peter var yderst tilfreds med det han så og prøvede på fabrikken, og derfor faldt valget på en HBM motorgrader model BG 120 TA-6.

 

Graderen med sin vægt på 14 ton og 139 hk, har et afretterblad på 3 meter, og trækker på alle 6 hjul.  

Peter blev hurtigt ret sikker på, at det var lige den grader der skulle til, men dog med lidt ændringer. 

På vores værksted har den fået hydrauliske vinger på afretterbladet med joystickstyring, den har fået monteret centralsmøringsanlæg, stor LED-lyspakke samt MOBA 2D og 3D maskinstyring. 

Fra fabrikken er maskinen født med en ekstra stor komfortkabine med ALT i udstyr, heriblandt ep-styring, som er joystickstyring af alle maskinens funktioner. 

 

Vores smed Lars Ole Jeppesen og montør Tommy Korsbakke fra Maskiner A/S har stået for ombygningen af HBM graderen

 



Tilbage til nyhedsoversigten
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere