Maskiner A/S optimerer ejerkredsen

Pressemeddelelse udsendt den 22/10-2020

 

Maskiner A/S opstod 1/3-2019, som et produkt af fælles ejerkreds fra hhv. Maskinhuset A/S og Stemas Maskinsalg A/S, for at forene Yanmars opkøb af Schaeff fabrikkerne og

rettighederne til maskinerne.

 

Pr. 20/10-2020 lader de to parter sig nu skille, og derved går det tidligere Maskinhuset A/S igen solo, og fortsætter altså ejerskabet af Maskiner A/S med 100 %.

 

”Vi er lykkedes godt, med at få flyttet alle YANMAR aktiviteterne over i selskabet Maskiner A/S, som også er den officielle importør, af Yanmar entreprenørmaskiner i Danmark”,

fortæller Lena Brohus – Direktør i Maskiner A/S.

 

Hans Holm, direktør for JMM Group, fortæller om beslutningen:

”Udviklingen omkring Yanmar i Danmark i de nye fælles rammer er forløbet godt, men Stemas A/S / JMM Group har nu et ønske om, at trække sig fra samarbejdet med henblik på at komme videre med andre spændende muligheder for os”.

 

”Stemas vil naturligvis fortsat servicere og bakke op omkring Stemas’ mange Yanmar kunder, som fortsat ønsker at benytte Stemas’ service. I den forbindelse er der indgået en aftale med Maskiner A/S så Stemas bliver ServicePartner for Yanmar gravemaskiner”, afslutter Hans Holm.

 

Maskiner A/S fortsætter som hidtil, og stadig med alle medarbejdere og sine mangeårige forhandlere i det nordjyske.

”Der bliver ingen mærkbar forskel for hverken kunder eller ansatte. Dagligdagen fortsætter fuldstændigt, som vi kender den og med samme CVR-nummer gennem alle årene” fastslår Lena, som også vurderer, at fremtiden ser lys ud, for Yanmar i Danmark.

 

”Vi har haft en rigtig god start med overgangen fra Schaeff/Terex til Yanmar maskinerne.

Vi er blevet meget positivt modtaget på markedet og har primært fået gode tilbagemeldinger, på især kvaliteten af maskinerne.

Mange af de velkendte klassikere, er stadig produceret på de tidligere Schaeff fabrikker i Tyskland”, fortæller Lena.

Dette gør sig gældende for både læssemaskinerne og mobilgravemaskinerne.

 

Lena Brohus-Direktør Maskiner AS.jpg

På billedet ses Lena Brohus, direktør i Maskiner A/S 

 



Tilbage til nyhedsoversigten
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere