Kevin fik en forrygende afslutning på sit uddannelsesforløb

12

- "med talentspor".

Det er det tal, som der står i Kevins svendebrev ud for den afsluttende svendeprøve som entreprenørmaskinemekaniker lærling! 

Det er en super flot karakter Kevin har hevet hjem, og den er så absolut velfortjent! 

 

Kevin startede som lærling her hos Maskiner A/S (daværende Maskinhuset A/S) og har i sin lærlingetid på 3,5 år, virkelig udviklet sig meget. 

Kevin er en glad ung mand, som går højt op i at holde orden i værktøjskassen, er grundig og går op i sit arbejde - dét sætter vi stor pris på! 
Derfor er det også helt naturligt, at Kevin fortsætter hos os som montør.

Kevin blev fejret på behørig vis med morgenmad, en svendegave i form af et flot ur med indgravering og så havde han selv medbragt, nok verdens bedste hindbærsnitter, til dagens anledning. 

Gode kollegaer og et godt kollegaskab betyder rigtig meget, som også er en af de mest afgørende faktorer for Kevins store arbejdsglæde! 

Kevin har skruet i maskiner siden han var helt lille, og derfor faldt valget på denne uddannelse, også helt naturligt for ham.

Han har aldrig været i tvivl om, at det er lige præcis dét her, han skal være. 



Tilbage til nyhedsoversigten
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere