Ialt 5 nye maskiner, udstyr og 4 maskintrailere

”Vi satte hele regnestykket op, og kunne se, at det faktisk er billigere for os at investere i nye maskiner”

MM-profil.jpg

De to ejere Mustafa og Saefaldin (kaldet Saef) startede firmaet ”Mini Maskinudlejning” sammen i foråret 2020. De udlejer minimaskiner og udstyr til både private- og erhvervskunder.

 

Idéen

De spottede en mulighed i markedet, da Saef selv var i gang med at renovere sit hus og synes at udvalget og priserne på tilgængelige udlejningsmaskiner ikke var helt som han håbede, og ofte kom der et enormt fragttillæg på, når maskinerne skulle fragtes.

Mustafa har tidligere udlejet mindre materiel såsom pladevibratorer mm. Der havde han oplevet, at flere kunder også henvendte sig om minigravere, selvom de på forhånd godt vidste at det ikke indgik i hans daværende produktsortiment.

De kunne se, at med de priser de kunne få maskinerne til, kunne de godt få en god forretning op at køre ved at tilbyde kunderne fair priser og minimere fragtomkostningerne, da mange af deres kunder befinder sig i deres nærområde.

Sammen besluttede de sig for at starte udlejningsfirmaet op, på fritidsbasis.

 

Baggrund

Faktisk er der ingen af dem, som kommer fra maskin- eller entreprenørbranchen.

Mustafa er ingeniør og Saef er radiograf. 

 

De startede ud med, at købe ældre brugte minigravere til udlejning, men de oplevede hurtigt, at der med ældre maskiner, er hyppigere nedbrud samt flere løbende omkostninger til reparationer og vedligehold.

Derfor tog de fat i Finn i vores afdeling i Slagelse og i efteråret 2020 byttede de deres brugte maskiner ud med 3 nye Yanmar ViO 12 og to Ifor Williams maskintrailere.

De har regnet godt og grundig på tallene og kom frem til, at det bedre kunne betale sig og at det faktisk ville være billigere og langt mere driftssikkert for dem, at investere i nye maskiner.

 

Vækst

Allerede i starten af januar 2021 kunne de se, at behovet for maskiner voksede yderligere og de hev derfor fat i Finn igen.

Denne gang har de investeret i en Yanmar SV08 og en Yanmar SV18, begge demo maskiner med fuld garanti, for at kunne tilbyde kunderne den mindste maskine på markedet, samt é­n med kabine, som bedre kan bruges under alle vejrforhold.

 

Deres kunder fordeler sig nogenlunde således, 70% private og 30% erhvervskunder.

Med så stor en andel private, som måske ikke er ret rutineret i at betjene maskinerne, er det vigtigt med gode stabile maskiner, som er nemme at betjene.

 

De nye levering indeholder også et nyt jordbor fra Augertorgue samt endnu to Ifor Williams maskintrailere.

 

Tillykke til Mini Maskinudlejning – og ikke mindst deres kunder, med de nye maskiner.

Vi er spændte på at se, hvor længe der går denne gang, før maskinparken skal udvides yderligere ;)

Se mere på www.minimaskinudlejning.dk

 



Tilbage til nyhedsoversigten
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere