Højbo Freelance går ikke ned på udstyr - "maskinerne må gerne tage sig lidt lækkert ud"

Højbo Freelance har domicil i Munkebo på Fyn, hvorfra de udfører alverdens entreprenøropgaver.

 

Mester selv hedder Peter E. Jensen, og han er en mand, som ved præcis hvor skabet skal stå!

Der er ingen slinger i valsen, og tingene skal sgu’ være i orden.

Derfor er det også vigtigt for ham, at hans maskiner og værktøj spiller, og er opdateret til at kunne klare mange forskelligartede opgaver.

 

Peters nyeste investering, er en opgradering af maskinparken med en spritny Schaeff TC85, som har fået en overhaling på udstyrsfronten.

Der er speciallavede lygtebomme både for og bag på maskinen, der er lavet ekstra trinbræt, den har fået påmonteret Engcon rotortilt med SS10 styring, mig2 joystick modul for styring af bånd frem og tilbage, boomsving samt en speciallavet ekstra opbevaringskasse integreret i motorrummet, håndfri walkietalkie, oliefyr mm.

 

Højbo Freelance har handlet Schaeff maskiner med os siden 2014 og er nu på deres 5. nyindkøbte maskine.

De har tidligere købt i gennemsnit én maskine om året, og besidder nu foruden TC85’eren, både en TC20 en TC22 en TC35 og en TC50.

Alle maskinerne er bl.a. udstyret med ekstra meget lys, Engcon rotortilt mm., egentlig mest fordi ’standard’ ikke er godt nok og at maskinerne gerne må tage sig lidt lækkert ud.

Det er også fordi, at de bruger rigtig mange timer i maskinerne, og når det både er aften og weekender, er det rart at have noget ordentligt arbejdslys, siger Peter.

 

Højbo freelance blev stiftet i 2011 af Peter E. Jensen, og er i dag en ganske fornuftig forretning med masser af opgaver i lokalområdet.

 

Han bliver typisk hyret ind på opgaver af større entreprenørfirmaer, men der kan også snige sig et par specialopgaver ind fra tid til anden, hvor der skal tænkes kreativt og ud af boksen.

Peter lejer gerne folk ind, og han har typisk 5-10 mand indlejet til opgaver.

”Der er heldigvis nok at lave, og det er nogle gode folk, jeg har med mig” siger Peter.  

Der kommer også en del anlægsopgaver for private, af både større og mindre omfang.

 

Alle Peters maskiner, har hver deres skovlstativ, således at der altid er styr på alle skovle, pallegafler mm. Så han ikke skal rundt og flytte skovle hver gang han skal køre ud med en maskine. Peter fragter selv alle sine maskiner på blokvogn, og det sparer ham meget tid og energi i det lange løb, at han bare kan tage skovlstativet, og vide at alt hvad han skal bruge, er derpå.

 

Peter har handlet med Maskinhuset (Nu Maskiner A/S) i godt og vel 5 år, og han er stadig begejstret for den service han får. ”Det får man ikke ret mange andre steder”, siger han.

 

”Der er altid en løsningsorienteret medarbejder der tager telefonen når jeg ringer, og der er altid en montør som reagerer hurtigt. Især Ulrik (montør på Fyn) er mega dygtig og han er altid på pletten” – siger Peter. 



Tilbage til nyhedsoversigten
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere